Senior IT-udvikler til kritiske projekter i relation til grøn omstilling, søges til København

Kategori: Software Development/ Engineering
Hovedlokation : Denmark, Ballerup
Stillingsid: J0824-1705
Ansættelsestype: Fuldtid

Stillingsbeskrivelse :

Vil du være med til at sætte aftryk på de mange kritiske løsninger som CGI leverer? Har du erfaring med udvikling i C#/ASP.Net? Kan du svare ja på disse to spørgsmål, er det måske dig vi søger til verdens 5. største IT servicevirksomhed.

Hvad laver vi
CGI er en af de førende aktører i det offentlige marked. Vi er ca. 400 dedikerede medarbejdere i Danmark, og internationalt er vi over 90.000. Vi leverer digitaliserede services og udvikler, implementerer og drifter it-løsninger, der understøtter arbejdet med et øget digitaliseret samfund. Du bliver en del af afdelingen der leverer offentlige løsninger til erhvervslivet i Danmark.
Som udvikler hos os, bliver du en del af et team der laver løsninger, der sikrer korrekt administration af tilskud til det danske landbrug på vejen mod en grøn omstilling. Kort fortalt - kritiske løsninger der understøtter det danske landbrug.

Teamet du bliver en del af
Teamet er sammensat af en bred vifte af kompetencer ligesom vi har diversitet på alder, køn og anciennitet. Teamet består af udviklere, arkitekter og projektleder, som arbejder agilt sammen med kunden. Fællesnævneren er, at vi alle brænder for dét vi laver.

Vores erfaringer og store viden på området høster vi rigtig stor anerkendelse for – og det er vi ekstremt stolte af. Tilliden fra vores kunder er stor, hvilket betyder at vores engagementer er mangeårige samarbejder, og vi får tildelt flere prestigeprojekter, fordi vi i markedet er kendt for at handle med ordentlighed.

For den aktuelle opgave er vi placeret fysisk på kundens lokation i København, hvilket betyder at vi oplever et tæt samarbejde med kunden og vores andre CGI-kolleger samme sted.
Du bliver en del af et velfungerende team, der har fokus på at spille hinanden gode. Du vil opleve et sundt arbejdsmiljø, hvor alle har fokus på at levere den, for kunden, bedste løsning.

Vi brænder for det vi laver, så videndeling og sparring på tværs er en naturlig del af hverdagen, hvor alle byder ind. Socialt fungerer teamet rigtig godt sammen, hvilket betyder en god og fri tone med respekt for den enkelte.

Hvad kommer du med
Vi søger den erfarne C#/ASP.Net udvikler der har prøvet forskellige typer af projekter og som værdsætter en hverdag hvor vi både bygger fremtidens IT, men også sørger for at den eksisterende IT kan opfylde det, den er bygget til.

Er du vores nye senior udvikler vil du få en hverdag hvor både nye og eksisterende løsninger og teknologier danner rammerne for dit arbejde. Du bliver en vigtig del af en af CGI´s store offentlige leverancer og vil få en afgørende rolle i et agilt og værdiskabende samarbejde mellem kunden og os.

Du kan arbejde med begreber som:
- Testdriven development
- Depenency injection
- Model first development
- Patterns (mediator, Command and Query responsiblity)
- Integrationsmotor (rabbitmq)
- Rest servcies
- Docker anvendelse

men er ikke religiøs i forhold til at sikre at løsningen når i mål, og du er ikke bange for at kaste dig ud i nye teknologier, der kan være nødvendige i forbindelse med et projekt.

Du vil få en central rolle i også at vejlede og medvirke til teamets læring. Du får en rolle på et agilt hold, vi arbejder i SCRUM og du vil på daglig basis samarbejde med de respektive roller i det rammeværk. Du motiveres af at gøre en forskel på de projekter du arbejder på – og samtidig videreudvikle egne kompetencer.

For at komme i betragtning til stillingen, forventer vi, at du kan begå dig på dansk i skrift og tale.

Derfor skal du vælge CGI
Hos CGI er vi stolte af en meget høj medarbejdertilfredshed. Vi glæder os over, at vi med vores mange gode tiltag og vilkår formår, at fastholde dygtige og engagerede medarbejdere i virksomheden i mange år.

Vores tiltag indebærer blandt andet øget fokus på diversitet. Et nyetableret kvindenetværk, og et markeds rettet fokus på at tiltrække flere kvinder til IT og til CGI. Fordi vi tror på, at diversitet er med til at skabe en dynamisk virksomhed. Vi prioriterer også samvær med kolleger, så uanset alder og køn, mødes vi på tværs af organisationen til ikke-faglige-arrangementer i vores Social Club, hvor vi deltager i kulturelle events, sportslige aktiviteter eller gastronomiske oplevelser

Som medarbejder hos os har du også mulighed for at blive medejer af CGI, gennem vores Member Share Program – det har hele 97% af de danske medarbejdere benyttet sig af. Hos CGI har vi også attraktive løn- og pensionsvilkår, ligesom vi har sundheds- og ulykkesforsikring, fritvalgskonto på 6,5%, 5 ugers ferie og 5 feriefridage.

Hos CGI ved vi, at der er andet i livet end arbejde. Vi ved at samspil mellem arbejds- og privatliv i høj grad er med til at skabe tilfredse medarbejdere. Hos CGI vægter vi i høj grad den individuelles balance mellem arbejde og privatliv, og giver plads til hjemmearbejdsdage.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at ringe til Director, Niels Bollesen på tlf.: +45 21 71 72 50

Arbejdssted: Ballerup/København
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale
Ansøgningsfrist: Løbende rekruttering, vi glæder os til at høre fra dig.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: CGI frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende

Hvad du kan forvente af os :

Bliv medejer og vær med til at omsætte viden til handlinger, der gør en forskel

I CGI lægger vi vægt på teamwork, respekt for hinanden og på at skabe en arbejdsplads, hvor vi alle føler os hjemme.

Du kan blive medejer af CGI allerede fra din første arbejdsdag. Vi er sammen om vores succeser, og vi vil give alle medarbejdere muligheden for at tage ansvar og være med til at påvirke den retning, CGI udvikler sig i.

Når du arbejder i CGI, er du med til at udvikle innovative løsninger, der skaber værdi for vores kunder, vores virksomhed og det samfund, vi er en del af.

Du bliver støttet af dygtige ledere, som er oprigtigt interesserede i din trivsel og din udvikling, både personligt og professionelt. Og du får adgang til globale kompetencer med omfattende branchekendskab og dyb teknologisk ekspertise, så du kan fordybe dig og udvide dine horisonter. I CGI kan du skabe din karriere i en bundsolid virksomhed. Vi kalder det "A company built to grow and last.”

Kom og vær en del af CGI - en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for it og forretningsrådgivning.